Spireprojekt 2018 AquaGreen

Titel Test af pyrolysegasbrænder
Partnere DTU Kemiteknik og AquaGreen ApS
Spirebeløb 60.745 kr.
Problem

I forbindelse med fremstillingen af et pyrolyseanlæg til pyrolysering af tørret slam er der udviklet en pyrolysegasbrænder, som skal testes. Der er behov for den specialviden fra forskere på DTU kemiteknik, således at det bliver muligt at styre forbrændingsprocessen ifm forbrænding af de gasser der frigøres fra slammet ved pyrolysering. Det er meget væsentligt at kunne kontrollere temperaturerne og lufttilførslen i forbrændingsprocessen således at emissionen af NOx, CO og partikler minimeres.

Løsning Projektet er mundet ud i, at den udviklede brændertype benyttes på AquaGreens demonstrationsanlæg, der er opstillet på Ejbymølle rensningsanlæg i Odense (Vandcenter Syd). Demonstrationsanlæggets brænder er dog modificeret i forhold til prototypen, for at kunne modstå den store varmepåvirkning under kontinuert drift.  
Værdi for vidensinstitutionen For DTU har projektet givet yderligere erfaringer med udvikling af brændere til pyrolysegas..
Værdi for virksomheden Projektet har haft en positiv effekt for AquaGreen da det har ført til, at vi kunne designe den rette brænder til det nuværende demonstrationsanlæg.   

https://www.viirs.dk/Fordele-ved-et-forskningsbaseret-vidensamarbejde/Resultater-af-spireprojekter/Spireprojekt-2018-AquaGreen
19 APRIL 2024