Trappe

Om samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet (DTU) er et landsdækkende teknisk eliteuniversitet med en høj international profil. Det er det højst rangerede tekniske universitet i Norden (bl.a. Leiden ranking) og blandt top 6 i Europa. DTU er et meget anvendelsesorienteret universitet med en lang erfaring og tradition for samarbejde med erhvervslivet om at omsætte forskning og viden til produkter, services og processer. Virksomhedssamarbejde er med til at styrke DTU's forskning og uddannelser, og innovation er en kerneaktivitet på DTU.

Se en overordnet præsentation af DTU's samarbejde med erhvervslivet i den 5. min lange film og hør hvad andre virksomheder siger om samarbejdet:

DTU's viden

DTU forsker og uddanner civil- og diplomingeniører inden for alle ingeniørdiscipliner. DTU udfører højteknologisk forskning i høj international klasse og for nogle discipliner er DTU verdensførende.

Forskning og samarbejdet med erhvervslivet er organiseret i en lang række DTU institutter og centre, med partnere for anden forskning & udvikling, og virksomheder kan deltage. Se mere om DTU's forskningsområder her.

Et eksempel på viden og samarbejde er Compute Rejsehold - her har virksomheder mulighed for at gøre brug af nogle af landets skarpeste industrimatematikere til at løse konkrete problemstillinger

DTU besidder mange typer state-of-the-art tekniske testfaciliteter, som virksomheder kan få adgang til. Ring og hør nærmere om mulighederne.

Samarbejde med DTU

Alt virksomhedssamarbejde tager udgangspunkt i den enkelte virksomheds behov. Det kan være alt fra langvarige projekter, hvor man samarbejder om at udvikle epokegørende ny viden til helt korte samarbejder, med udgangspunkt i en konkret problemstilling og som bygger på eksisterende viden.

Samarbejdet tilpasses i høj grad virksomhedens behov, hvor rettigheder til viden og teknologi indgår i en skriftlig aftale mellem virksomheden og DTU. Samarbejdet vil i høj grad basere sig på DTU's højteknologiske viden og omhandle de tekniske områder inden for produktudvikling, procesoptimering, dokumentation og test.

Få overblik over alle muligheder for samarbejde med studerende på DTU

Skal din virksomhed bruge en ingeniørstuderende til en stilling eller et projekt, eller vil du gerne brande din virksomhed over for studerende på DTU? Få overblik over alle mulighederne her!

Dorthe Poulsen MacKay
Chefkonsulent, Projektleder
AFRI
93 51 16 94
https://www.viirs.dk/om-viirs/samarbejde-med-danmarks-tekniske-universitet
27 APRIL 2024