Om samarbejde med Professionshøjskolen Absalon

Professionshøjskolen Absalon er en af syv professionshøjskoler i Danmark. Vi udbyder 11 mellemlange videregående uddannelser: ernæring og sundhed, diplomingeniør i bioteknologi, leisure management, bioanalytiker, administrationsbachelor, sygeplejerske, fysioterapi og ergoterapeut, samt lærer, pædagog og socialrådgiver.

Absalon skal bidrage til at løfte uddannelsesområdet i hele Region Sjælland og tilbyder uddannelserne på 7 lokationer i regionen. Kendetegnende for vores uddannelser er, at de er nært knyttet til de professioner vi uddanner til - både gennem praktikordninger og gennem samspil med regionenes virksomheder. 

Absalons viden
Al forskning ved Absalon starter og slutter med praksis. Vores forsknings- og innovationsaktiviteter foregår derfor i tæt samspil med og inddragelse af både institutioner, virksomheder, myndigheder, andre vidensinstitutioner og ikke mindst med brugerne. Absalon forsker i nye innovative løsninger til fremtidens erhvervssektor, sundhedssektor og socialsektor. Absalons forskning tager afsæt i de udfordringer og muligheder, som professionerne har i deres hverdag. Absalons forskningsindsats er anvendelsesorienteret og retter sig mod Absalons fagområder, såsom velfærdsteknologi, fødevarer, bioteknologi og sundhed.Vores forskere indgår således som aktive partnere i dokumentations-, udviklings-, innovations- og forskningsprocesserne.

Læs mere om forskning ved Professionshøjskolen Absalon her.

Samarbejde med Absalon
Et samarbejde med Absalon tager altid udgangspunkt i de enkelte partneres specifikke behov; et match mellem en virksomhed og en institution kan ske ved, at en institution har en udfordring, de ønsker arbejdet med i et samarbejde mellem forskere eller studerende. Samarbejdet kan ligge inden for alle Absalons uddannelser og FoU-områder, eksemplevis bioingeniør, leisure management eller fødevarer. Et match kan også tage udgangspunkt i et ønske fra en virksomhed om af få afprøvet en service eller et produkt hos brugerne. Samarbejdet giver dermed virksomheder og industri nye muligheder for at teste produkter tæt på markedet og skabe tætte relationer til deres kunder. Et samarbejde kan også involvere Absalons studerende og undervisere - eksempelvis i udvikling, afprøvning og evaluering af et produkt.

Kontakt

Michael Christiansen

Projektleder

Ernæring og Sundhedsuddannelsen

72 48 15 28

chri@pha.dk

https://www.viirs.dk/Om-ViiRS/Samarbejde-med-Professionshoejskolen-Absalon
26 APRIL 2024